Om LIS

    LIS Netværk er et professionelt netværk for iværksættere inden for designbranchen i Danmark. Danmark er internationalt kendt for sit flotte, minimalistiske design og sin unikke tilgang til brug af materialer. Den skandinaviske livsstil afspejler sig i designprodukter, som skiller sig ud fra andre i verden og som bliver værdsat på tværs af kulturer. Mange virksomheder inden for livsstilsbranchen starter som en-mands/kvindes projekt eller med et team af få venner. Typisk forbliver disse virksomheder relativt små i mange år. Selv om småt er godt kan man tit komme til at mangle sparring og adgang til relevant ad-hoc viden omkring konkrete udfordringer. LIS Netværk er et svar på denne udfordring.

    Målet med netværket er, at understøtte vækst i medlemsvirksomheder igennem:
    - Vidensdeling,
    - Netværk,
    - Synergieffekter,
    - Fælles aktiviteter.

    Vi ønsker at hjælpe iværksættere i designbranchen med at minimere de fejl, der ikke giver læring og vækst, og i stedet, bygge på hinandens erfaringer. Vi arbejder for, at sikre relevant input udefra igennem aktivt brug af netværksmuligheder. Vi afsøger synergieffekter og stordriftsfordele på tværs af virksomheder og de kreative brancher. Vi organiserer fælles aktiviteter hvor antal og fællesskab kan styrke de enkelte medlemmer.

    Vi optager medlemmer inden for følgende underbrancher:
    - Mode
    - Accessories
    - Interiør & Design

    Mode

    Dame og herretøj, babytøj, børnetøj. Undertøj, beach wear osv.

    Accessories

    Tasker, sko, bælter og andre lædervarer, hatte, handsker, tørklæder, smykker m.fl.

    Interiør & Design

    Møbler og hjemme tilbehør, vaser, puder, tæpper m.fl.


    Initiativtageren bagved netværket er Patrizia Venturelli Christensen.
    Patrizia har en mangeårig erfaring som direktør i livsstilsbranchen. Med en EMBA i bagagen, mange års erfaring med virksomhedsopstart, og en passion for livsstil og mode, stiller Patrizia sin viden til rådighed for nyetablerede virksomheder og koordinerer netværkets aktiviteter. Patrizia er kurator for Formlands iværksætterinitiativ Creators Community og ambassadør for Formland. Hun har tidligere bl.a. været medlem af Vækstteamet for de Kreative Erhverv, Markedsmodningsfonden og har siddet i bestyrelse for bl.a. Danish Fashion Institute, samt arbejdet som Innovationsdirektør i brancheforening Dansk Mode og Tekstil.


    Interiør & Design

    Møbler og hjemme tilbehør, vaser, puder, tæpper m.fl.

    Accessories

    Tasker, sko, bælter og andre lædervarer, hatte, handsker, tørklæder, smykker m.fl.

    Mode

    Dame og herretøj, babytøj, børnetøj. Undertøj, beach wear osv.

    Aktiviteter

    lisnet-trendset
    Fælles messedeltagelse i Trendset
    lisnet-event-videoklip-pia-daugaard
    Mini kursus om brug af Videoklip i de Sociale Medier
    lisnet-digital-marketing
    LIS møde med foredrag om WebDesign & WebMarketing
    lisnet-krifa
    LIS møde m/fokus på A-kasse regler
    lisnet-lundgrens
    LIS møde m/fokus på IPR
    lisnet-pressedag
    Pressedag for livsstilsiværksættere
    lisnet-integra-law
    LIS møde m/fokus på Ejeraftaler
    lisnet-horton-25-januar-2016
    LIS møde m/fokus på Selskabsformer
    lisnet-trendset
    Fælles messedeltagelse på CIFF
    lisnet-formland-spring-2016
    CREATORS COMMUNITY by Formland
    lisnet-moede-jule-aperitif
    LIS møde med foredrag om B2B salg og salg til Tyskland – samt Jule-aperitivo
    lisnet-nina-ringen-lundgrens
    LIS møde med foredrag om IPR og Design rettigheder
    lisnet-webshop
    Sådan skaber du øget salg gennem din webshop!

    Medlemskab

    Vi er åben for nye medlemmer, der ønsker at være med til at styrke deres forretning igennem aktiv deltagelse i LIS netværket. Indmeldelse sker ved henvendelse til Direktør Patrizia Venturelli Christensen på [email protected]
    1

    Fordele

    Som medlem får du mulighed for at blive en del af et unikt, ambitiøst og proaktivt netværk med medlemmer i hele landet. Det giver inspiration og sparring, kortere vej til relevant information, mulighed for at deltage i netværksmøder med input fra relevante eksterne indlægsholdere, og deltage i kurser og arrangementer til medlemspris. Som medlem får du ligeledes adgang til en række rabatter igennem vores partneraftaler. Du får mulighed for at involvere jer dig netværket og har indflydelse på netværkets målsætninger samt valg af aktiviteter og indsatsområder.

    2

    Medlemskabskriterier

    Alle dansk indregistreret selskaber inden for designbranchen (mode & tøj, accessories inkl. smykker, interiør & design) uafhængig af selskabsformen kan melde sig til netværket. Selskaber bør ved indmeldelsestidspunkt ikke være ældre end 5 år. Som udgangspunkt kan selskaber som er ældre end 10 år ikke forblive i netværket da man antager, at selskabet er vokset ud af den vækstfase, netværket henvender sig til.

    3

    Medlemsbidrag

    Medlemskabet koster 300 kr + moms per måned og opkræves 1 gang årligt (3.600 kr + moms). Kvartalsvis indbetaling af medlemskab er muligt mod ekstra administrationsgebyr på 50 kr + moms per måned (4.200 kr + moms). Udmeldelse af netværket skal ske skriftligt til direktøren med 3 måneders varsel.

    4

    Sympatiserende

    Mange iværksættere har det svært ved at underskrive et medlemskab i frygt for en økonomisk binding. Men behovet for input udefra, fællesskab og sparring er ikke af den grund, mindre. Vi har derfor gjort det muligt, at være ”Sympatiserende”. Ved at tilmelde sig som Sympatiserende modtager man LIS Netværket nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Man har dog ikke mulighed for at påvirke organisationen og dens aktiviteter, man betaler fuld pris for deltagelse i møder, kurser og andre arrangementer, og man får ikke adgang til LIS netværkets rabataftaler. Sympatiserende kan også være virksomheder, som er ældre end 10 år.

    Tilmeld dig som sympatiserende ved at klikke her.

    Vores Ydelser

    Vores Ydelser

    Medlemsmøder

    Vi organiserer medlemsmøder i København og Århus med eksterne indlægsholdere. Vores møder er faciliterede så vidensdeling og gensidig sparring altid er i fokus. De fleste af vores indlægsholdere tager udgangspunkt i de deltagende virksomheders konkrete cases for at sikre, at møderne og indlæggene bliver en del af det daglige forbedringsarbejde, som alle iværksættere konstant er fokuseret på. Netværket bygger på tillid og skabes ved en aktiv deltagelse i møderne. Netværksdeltagerne lærer hinanden at kende igennem møderne, følger hinandens forretning og bliver dermed gode sparringspartnere for hinanden så man ikke står alene i de daglige udfordringer.

    Partnere & Rabataftaler

    Der er tit mulighed for at spare penge i, at gå sammen. Vi hjælper vores medlemmer med at opnå besparelser, der optimerer deres forretning. Vi arbejder igennem partnerskab med leverandører, som tilbyder relevante ydelser til vores medlemmer, til fordelagtige vilkår. Samtidigt hjælper vi vores partnere med, at få bedre indsigt i vores medlemmernes behov, så de kan udvikle ad-hoc og innovative ydelser og produkter. Er du interesseret i, at melde dig ind som partner, kontakt os på [email protected] Er du medlem eller overvejer du et medlemskab, kan du få tilsendt en opdateret liste over rabataftaler ved at skrive til os på [email protected]

    Fælles aktiviteter

    Vi organiserer fælles aktiviteter hvor antal kan være en fordel. Konkurrence er nøgleordet i den globaliserede verden og små virksomheder kan have det svært med, at blive set og hørt. Sammen kan man opnå mere synlighed og vække opmærksomhed. Hvor muligt, søger vi ekstern finansiering til fælles aktiviteter, på vegne af vores medlemmer, og koordinerer deres indsats.

    Nyhedsbrev & SoMe

    Vi holder vores medlemmer opdaterede med relevante branche informationer samt invitationer til møder og arrangementer. Vi drukner ikke vores medlemmer i mails men stræber efter, at dele information og viden omkring de emner, der kan støtte virksomhedernes forretning og understøtte deres vækst. Medlemmerne kan desuden bruge os som en forlængelse af deres kommunikations afdeling.

    Personlig sparring

    Vi tilbyder 1 time professionel personlig sparring om strategi og forretningsudvikling pr. medlem om året. Yderligere timer kan tilkøbes til fordelagtige vilkår. Sympatiserende kan også tilkøbe sparring. For information kontakt os på [email protected]

    Vores Partnere

    Partnere er virksomheder som tilbyder høj kvalitets ydelser til vores medlemmer til fordelagtige vilkår. Vi er altid på udkig efter leverandører, som har relevante ydelser, og som vil støtte iværksættere i deres første leveår. Er du interesseret i, at blive partner, kontakt os på: [email protected].
    Er du medlem, eller overvejer du medlemskab og vil gerne høre mere om hvad de nuværende partnere kan tilbyde dig, skriv til os på: [email protected].
    lisnet-nordic-digital-lab-big
    lisnet-bendt-stendahl-big
    lisnet-kopendesign-big
    lisnet-techne-big
    lisnet-lundgrens

    Samarbejdsorganisationer

    Samarbejdsorgansationer er netværk, foreninger eller organisationer, som regelmæssigt støtter vores aktiviteter med ad hoc hjælp til f.eks. kommunikation eller afholdelse af events. For mere information om en samarbejdsaftale, kontakt os på: [email protected]
    lifestyle-design-cluster-full-2
    krifa-logo-big

    Sponsorer

    Sponsorer er private og offentlige aktører, samt organisationer, som har en institutionel interesse i, at styrke vækstlaget inden for livsstilbranchen. Sponsorer tilbyder ikke rabatter til medlemmer. Er du interesseret i, at høre mere om en sponsoraftale, kontakt os på: [email protected].
    formland-logo-lisnet

    Advisory Board

    Nina Ringen
    Nina Ringen er advokat og har bred erfaring inden for Intellectual Property (IP). Nina rådgiver danske og internationale selskaber i forbindelse med kommercialisering og håndhævelse af IP-rettigheder. Hun bistår også med at etablere og vedligeholde porteføljer af IP-rettigheder, især varemærker og designs. Endelig rådgiver Nina mange danske og internationale selskaber i IP-spørgsmål ved opkøb og salg af virksomheder. Nina næstformand i Danish Anti-Counterfeit Group (DACG).

    Susie A. Ruff
    Susie A. Ruff er cand. merc. og har mere end +25 års erfaring inden for forretningsudvikling, design & Innovation, Go-to-market og internationalisering af SMV’er. Susie har 12 års erfaring som leder og har arbejdet både i offentlige og private virksomheder, herunder Dansk Design Center. Susie har international erfaring fra bla. USA, Spanien, Frankrig og Argentina.

    Mai-Britt Risvig Flyvholm
    Mai-Britt Risvig Flyvholm er projektleder på design- og interiørmessen Formland. Tidligere har Mai-Britt arbejdet 7 år som Marketing Manager Denmark for designmøbel virksomheden BoConcept A/S og 13 år som Marketingchef for køkkenvirksomheden AUBO Production A/S.

    Jens Vejen Stilling
    Jens Vejen Stilling har arbejdet med dansk detailhandel siden 1985 dels på leverandør-, og dels på grossistsiden. Siden 1994 har han været adm. direktør i Nord Data Detail, og dernlæst i 2001 i Checkpoint Systems Danmark. Herudover har Jens som Vice President haft globalt ansvar for salg, produktion og markedsføring af METO produkter, og etablerede Nordic Retail.

    Betina Simonsen
    Betina Simonsen har en lang international karriere bag sig fra livsstilsbranchen. Hun har arbejdet som indkøbs og marketingchef af møbel og tekstilgruppen for den asiatiske/amerikanske virksomhed Simmons udstationeret i Tokyo, Eksportchef for Irland og UK for Btx group udstationeret i London, Uddannelseschef for Via Design og de sidste 9 år i spidsen for Lifestyle & Design Cluster – bolig og beklædningsbranchens udviklingscenter.

    Kontakt Os

    Vores adresse

    • ADDRESSc/o Venturelli Consulting Lundtoftevej 263, 2800 Kgs. Lyngby
    • PHONE+45 5382 0976
    • EMAIL[email protected]